Velkommen

Parterapi og sexologisk rådgivning kan hjælpe jer!

Har du det svært i dit parforhold, så er du landet det rigtige sted. Parterapi og sexologisk rådgivning kan hjælpe jer videre, hvis i er gledet fra hinanden, har for mange skænderier, problemer med jeres sexliv, ikke kan mærke kærligheden, mangler tillid til hinanden, har oplevet utroskab eller bare ønsker at arbejde med jeres parforhold, inden der opstår krise.

Alle forløb hos mig starter med en indledende samtale. Her hilser vi på hinanden og jeg får et indblik i din eller jeres situation, så jeg kan finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe. Efter den første session aftaler vi nærmere om et forløb hos mig.

Læs mere om parterapi og sexologisk rådgivning under menuerne. Læs om hvad jeg tilbyder og hvordan jeg arbejder.

Seksuelle udfordringer – Jeg tilbyder både individuelle samtaler og par samtaler.

Har du/I udfordringer i forhold til seksualitet, så er du kommet til det rigtige sted. Når vi har problemer med sexlivet, påvirker det vores liv negativt. Vi kommer let i mistrivsel både med os selv, men især påvirkes vores parforhold negativt, hvis vi er i et parforhold. Det der sker i soveværelset påvirker det der sker i dagligstuen og omvendt. Tingene hænger sammen og derfor er det særligt givende for jeres parforhold, at jeg både kan tilbyde parterapi og sexologisk rådgivning.

Et parforhold skal passes og plejes, for at det fortsat vil blomstre. Der skal prioriteres og investeres, ellers mister vi let den fantastiske samhørighed, som vi havde, da vi mødte hinanden. Vi må ikke tage hinanden for givet, for så går der alt for meget hverdag og leverpostej i den. En hverdag som nemt kan blive fyldt op med praktiske gøremål, som vi bare skal overleve. Det hele bliver pludselig så trist og kedeligt. Og det liv vi egentlig gerne vil leve glemmer vi, og der bliver færre dage med glæde og energi til os selv og hinanden. Det slider på kærligheden, parforholdet og sexlivet. Det er her jeg kan hjælpe dig til at genfinde nærværet, nærheden og glæden til dig selv og din partner.

Jeg kan som parterapeut og sexolog hjælpe dig med at finde lysten igen. At du får troen på at du er værd at elske, og ikke mindst at du lærer at elske dig selv. Ofte kræver vi at vores partner skal fylde os op med kærlighed, så vi kan blive lykkelige. Og mens vi venter på at få kærlighed, bliver vi mere og mere utilfredse med vores parforhold og os selv.

Er vi overhovedet værd at elske? Når parforholdet knaser, bliver vi i tvivl om vi er gode nok, smukke nok eller dygtige nok, og tilsidst  kommer vi til at tro på alle vores negative tanker. Men du har en mulighed for at ændre kurs og du bestemmer selv, om du vil have glæde i dit liv. Når du først mærker roen inde i dig selv og troen på, at du er værd at elske, og når du lærer at elske dig selv, vil du opdage, at du vil blive fyldt op af kærlighed. Har du/I lyst og mod på, at der skal ske forandringer i kærlighedslivet, så book en tid og jeg vil med respekt og nænsomhed hjælpe jer videre.

 

Gem Gem

Få min gratis e-bog: “Få et bedre parforhold”

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få e-bogen her: